Hvad kan vi hjælpe med?
Tusass Forretningsbetingelser pr. 1. juni 2022
Nærværende forretningsbetingelser gælder for forsendelse af Postpakker Udland. I tillæg til forretningsbetingelserne gælder tillige reglerne i Inatsisartutlov nr. 3 af 15. april 2011 om Tusass’ samt Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 24. juni 2011 om Tusass’ befordringsforpligtelse og eneret m.v. Postpakker Udland er pakker indleveret til Tusass, som sendes til modtagere i udlandet, herunder til modtagere på Færøerne og i Danmark.
1. POSTPAKKER (A PRIORITAIRE)
1.1 Befordringstid
Befordringstiden for en Postpakke (A Prioritaire) er afhængig af det modtagerland, som Postpakken (A Prioritaire) sendes til. Tusass butikkerne kan give yderligere oplysninger om befordringstiden til det enkelte modtagerland.
1.2 Fysiske mål
Postpakker til øvrige udland har følgende generelle formater:
Minimum: 14 x 9 cm. Såfremt en Postpakke har form som en rulle eller en stang: længde 10 cm og længden + 2 x diameter/højde = 17 cm.
Maksimum: længde 150 cm. og længden + den største omkreds målt i en anden retning end længderetningen = 300 cm. Visse lande har dog fastsat mindre formatgrænser.
Særlige maksimumsmål til Danmark og Færøerne: Længde 150 cm. og længde + den største omkredsmålt i en anden retning end længderetningen= 300 cm.
1.3 Vægt
En Postpakke til udlandet må maksimalt veje 20 kg. Pakker til Danmark må dog veje 35 kg.
1.4 Indhold
Det er afsenderen, som har ansvaret for at undersøge, om indholdet af Postpakken er told- eller afgiftspligtigt, samt om det efter reglerne i modtagerlandet er tilladt at indføre Postpakkens indhold i modtagerlandet, og efter hvilke vilkår dette i givet fald kan ske. Tusass kontrollerer ikke disse forhold og er ikke i stand til at rådgive herom, men henviser i stedet afsenderen til at henvende sig til det pågældende lands myndigheder, eksempelvis ambassader eller konsulater.
En Postpakke må ikke have følgende indhold:
•Penge, rejsechecks, ihændehaverpapirer, ædelmetaller, herunder platin, guld og sølv, ædelsten samtandre kostbare genstande. Dette indhold kan dog med visse beløbsmæssige begrænsninger sendes til vissemodtagerlande som Værdipakke. Ved ihændehaverpapirer forstås gældsbreve, aktier, checks, der ikke ercrossede, veksler, depotbeviser og andre dokumenter, som repræsenterer en økonomisk værdi, og somlegitimerer den person, som er i besiddelse af dokumentet, til at overdrage dokumentet, at modtagebetaling i henhold til dokumentet, kræve løsøre udleveret eller kræve tjenesteydelser udført i henhold tildokumentet.
•Farligt indhold. Ved farligt indhold forstås alle stoffer eller materialer, der gennem deres fysiske ellerkemiske egenskaber kan frembyde en fare for mennesker, dyr, omgivelser (eksempelvisproduktionsmaskiner og andre forsendelser) eller transportmidler, herunder hvad der til enhver tidbetegnes som farligt gods i ”UN Recommendations on the Transport of Dangerous Goods. Modelsregulations.” (FN’s modelbestemmelser).
Vilkår for pakker – udland i Tusass butikken.
•Levende dyr, herunder bier, rovmider og andre dyr, der ikke er hvirveldyr.
•Skydevåben
•Ammunition, herunder inaktive eksplosive elementer, inaktive granater samt patroner.
•Kopivarer og forfalskninger.
•Jordiske rester af mennesker og dyr
•Genstande, der på grund af deres beskaffenhed eller indpakning kan udsætte postarbejdere for fare, ellersom kan tilsmudse eller beskadige andre forsendelser eller postale anlæg.
•Litium batterier eller celler
-Lithium celler eller lithium batterier, der ikke er installeret i udstyr, er kategoriseret som farligtindhold og må derfor ikke sendes med posten.
-Et brev må højest indeholde enten fire lithium celler installeret i udstyr eller to lithium batterierinstalleret i udstyr.
-Lithium celler eller lithium batterier installeret i udstyr, som producenten har betegnet somsikkerhedsmæssigt mangelfulde, er beskadiget eller potentielt kan udvikle farlig varme, brand ellerkortslutning, må ikke sendes med post.
-Fremsendelse af litium batterier eller celler til lande uden for Danmark kan Tusass ikke garanteretransport til, det vil ske på afsenderens risiko.
Indholdet må ikke overstige følgende grænseværdier:
-Lithiummetal eller lithiumlegering i celler må ikke overstige 1 g pr.
-Celler med lithiumioner maksimalt 20 Wh pr. celle.
-Indholdet af lithiummetal eller lithiumlegering i batterier må ikke overstige 2 g lithium pr. batteri
-Batterier med lithiumioner maksimalt 100 Wh pr. batteri.
1.5 Emballering
Det er afsenderens ansvar, at en Postpakke har en emballage, der sikrer, at indholdet er tilstrækkeligt beskyttet ved sædvanlig posthåndtering, herunder maskinsortering, og som endvidere forhindrer, at Postpakken volder skade på andre forsendelser, Tusass eller tredjemand. Tusass er ikke forpligtiget til at kontrollere emballagen. Såfremt Tusass ved indlevering af en Postpakke konstaterer, at Postpakken ikke er emballeret forsvarligt, er Tusass berettiget til, efter Tusass’ valg, enten at afvise Postpakken eller kræve, at afsenderen underskriver en påtegning, hvoraf det fremgår, at Postpakken fremsendes på afsenderens risiko.
Elektronisk udstyr, herunder eksempelvis computere, skærmdisplay, tv-apparater, radio m.v., skal være indpakket i original emballage.
Skrøbeligt (eksempelvis glas/porcelæn) eller flydende indhold må kun fremsendes i emballage godkendt af Tusass. Pakker med flydende indhold skal have en absorberende indre indpakning, der kan optage al væske i pakken.
Postpakker kan ikke sendes som forsigtigpakker.
1.6 Påtegning
En Postpakke (A Prioritaire) skal på forsendelsens adresseside påtegnes „Prioritaire” eller mærkes „A Prioritaire”.
1.7 Adressekort - blanketsæt
Afsender skal anvende et særligt blanketsæt (adressekort) til en Postpakke. Blanketsættet fås I Tusass butikken og skal udfyldes af afsender.
1.8 Indlevering
Postpakker skal indleveres i Tusass butikken. Ved særlig aftale kan Postpakker afhentes ved afsender. Kvittering skal medsendes ved eventuelle reklamationer.
1.9 Råderet
Ved afsendelse af Postpakker til en række modtagerlande har afsenderen indtil Postpakken er afleveret til den modtager, der er anført på Postpakken, ret til at kræve Postpakken tilbageleveret eller udleveret til en anden modtager. Tusass refunderer ikke portoen for en Postpakke, der er tilbageleveret. Hvis afsenderen benytter sig af råderetten, er Tusass berettiget til at opkræve et gebyr for fremsendelse af anmodningen om den ændrede disposition. Gebyr vil tidligst blive afkrævet, hvis forsendelsen har forladt indleverings Tusass butikken. I visse tilfælde vil der af postoperatøren i modtagerlandet hos modtageren blive opkrævet yderligere porto ved omdirigering.
1.10 Udlevering
Udlevering af Postpakker sker efter de regler, som gælder herfor i modtagerlandet.
1.11 Uanbringelige Postpakker
Postpakker, som er uanbringelige, behandles efter de regler, som gælder herfor i modtagerlandet. Forsendelser kan være uanbringelige eksempelvis af følgende årsager: Modtagelse nægtet, modtageren er ubekendt på adressen, utilstrækkelig adresse og lignende.
1.12 Posthemmeligheden og poståbning
Tusass behandler enhver information om afsenderens brug af postale ydelser fortroligt. I ganske særlige tilfælde, der vedrører Toldmyndigheden i Grønland samt Politimyndigheden i Grønland kan Tusass dog blive forpligtet til at udlevere sådanne oplysninger til disse.
I ganske særlige tilfælde af uanbringelige forsendelser, omfattet af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 24. juni 2011, kan Tusass åbne en Postpakke. Tusass kan kun åbne uanbringelige pakker der er afsendt fra Grønland. Uanbringelige pakker bliver destrueret efter 12 måneder.
1.13 Pris
Oversigter med de til enhver tid gældende priser findes på www.tusass.gl og i Tusass butikkerne. Ved prisændringer vil der tillige blive informeret herom i grønlandske medier.
1.14 Betaling
Portoen betales kontant, medmindre afsenderen med Tusass har indgået skriftlig aftale om ydelse af kredit.
1.15 Erstatning
Tusass yder ikke erstatning for forsinkelse af en Postpakke.
Hvis en Postpakke er bortkommet eller beskadiget, eller hvis Postpakkens indhold er helt eller delvist gået tabt, erstattes skaden med et beløb op til 2.500 kr. Bortkommer en pakke tilbagebetales portoen. Tusass er dog fri for ansvar, hvis bortkomsten eller beskadigelsen skyldes fejl eller forsømmelser fra afsenderens side, forsendelsens beskaffenhed, manglende eller mangelfuld emballering, eller forhold, som Tusass ikke kunne undgå, og hvis følger Tusass ikke kunne afværge. Der ydes ikke erstatning ved ikke synlig beskadigelse, og heller ikke såfremt der ikke er benyttet original emballage til forsendelse af elektronisk udstyr eller godkendt emballage til glas og keramik eller andet skrøbeligt indhold. Der ydes ikke erstatning for tabt fordel, afsavn, kurstab eller andre indirekte følger af skaden.
Reklamation til Tusass i anledning af beskadigelse af en Postpakke, eller ved helt eller delvis tab af indhold af Postpakken, skal ved synlig beskadigelse eller ved helt eller delvis tab af indhold ske straks ved modtagelsen af Postpakken. Ved reklamation senere end den angivne frist, skal det, hvis ikke andet dokumenteres, lægges til grund, at Postpakken er udleveret i ubeskadiget stand med indhold intakt. Tusass erstatningspligt ophører, hvis et krav ikke er anmeldt til Tusass inden 6 måneder efter Postpakkens indlevering.
For Tusass’ erstatningsansvar gælder tillige reglerne i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 24. juni 2011. Afsenderen er forpligtet til at holde Tusass skadesløs for ethvert tab, som Tusass lider, som følge af, at en postpakkes indhold eller emballering ikke overholder kravene til indhold og emballage i nærværende forretningsbetingelser, herunder kravene i pkt. 1.4 og 1.5 samt yderligere for Postpakker med Angiven Værdi i pkt. 3. Herudover er afsenderen erstatningsansvarlig efter grønlandsk rets almindelige regler. 1.16 Klager Såfremt en afsender eller en modtager ønsker at klage over Tusass befordring af en Postpakke, skal klagen indgives til den lokale Tusass butik inden 6 måneder efter forsendelsens indlevering til Tusass. Tusass’ butikkens afgørelse kan indbringes for Tusass, Hovedkontoret, Postboks 9999, 3900 Nuuk. Afgørelse fra Tusass, Hovedkontoret, kan indbringes for Naalakkersuisut. Klagefrist er 4 uger efter modtagelse af den afgørelse, der påklages, jf. § 22a i Inatsisartutlov nr. 3 af 15. april 2011.
2.ØKONOMIPOSTPAKKER (B Economique)
Økonomipostpakker (B Economique) kan kun sendes til lande i Europa.
Økonomipostpakker (B Economique) er omfattet af forretningsbetingelserne for Postpakker (A Prioritaire),jf. pkt. 1, dog med følgende fravigelser,
2.1 Befordringstid
Befordringstiden for en Økonomipostpakke (B Economique) er afhængig af, hvilket modtagerland pakken sendes til. Tusass butikkerne kan give yderligere oplysninger om befordringstiden til det enkelte modtagerland.
2.2 Påtegning
En Økonomipostpakke (B Economique) skal på forsendelsens adresseside påtegnes „B” eller mærkes „B Economique”.
3.VÆRDI
Postpakker kan sendes med Angiven Værdi til visse modtagerlande. Oplysning om hvilke lande, der kansendes Postpakker med Angiven Værdi til, kan fås i Tusass butikkerne. Postpakker med Angiven Værdi eromfattet af forretningsbetingelserne for Postpakker (A Prioritaire), jf. pkt. 1, dog med følgende fravigelser:
3.1 Indhold
De enkelte modtagerlande har fastsat et maksimum for den værdi, som kan angives på en Værdipostpakke til det pågældende modtagerland. For visse modtagerlande gælder der yderligere restriktioner i det indhold, som kan sendes i Værdipostpakker, herunder at penge samt umøntet guld og sølv ikke må sendes. Nærmere oplysning herom kan fås i Tusass butikkerne, men det er afsenderens ansvar at undersøge, om det angivne beløb og forsendelsens indhold må sendes som Værdipostpakke til det pågældende modtagerland. Hvis en Værdipostpakke indeholder penge og/eller ihændehaverpapirer, må værdien af indholdet under alle omstændigheder ikke overstige kr. 25.000 pr. pakke.
Værdien af ihændehaverpapirer opgøres på grundlag af den aktuelle værdi af dokumentet. Angiver dokumentet ikke en værdi, eller repræsenterer den værdi, som dokumentet angiver, ikke den aktuelle værdi, skal afsenderen oplyse den værdi, som svarer til den økonomiske værdi, som dokumentet repræsenterer. Tusass kan forlange, at afsenderen dokumenterer den oplyste økonomiske værdi.
3.2 Påtegning
En Værdipostpakke skal på adressesiden påtegnes „Værdi/Valeur declareé”, og værdien af indholdet skal angives i kroner eller SDR og i bogstaver. Den angivne værdi må ikke overstige værdien af forsendelsens indhold, men det er tilladt kun at angive en del af indholdets værdi. For Værdipostpakker, der indeholder penge og/eller ihændehaverpapirer, skal den angivne værdi dog altid svare til indholdets værdi.
3.3 Emballering
Emballeringen af Værdipostpakker skal være så solid og udført på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til indholdet uden at efterlade sig synlige spor. Værdipostpakker skal forsegles med enten laksegl eller forseglingstape med påtryk. Der skal sættes en underskrift på forseglingstapen. Hvis Værdipostpakken er omsnøret, skal forseglingstapen sidde under snoren. Tusass butikken kan mod betaling forsegle Værdipostpakken med forseglingstape.
Der må ikke på en Værdipostpakke være farvede kanter eller påklæbede sedler m.v., bortset fra postale etiketter. Ved forsendelse af Værdipostpakker gælder der for mønter særlige regler for emballering.
Nærmere oplysning herom kan fås i Tusass butikkerne.
3.4 Indlevering
Værdipostpakker skal indleveres i Tusass butikken. Ved indlevering skal Tusass levere en kvittering, der tjener som bevis for, at Postpakken er sendt med angiven Værdi. Den udfyldte blanket kvitteres af Tusass. Kvittering skal medsendes i forbindelse med eventuelle reklamationer.
3.5 Erstatning
Hvis en Værdipostpakke beskadiges eller bortkommer, erstatter Tusass skaden med et beløb på maksimalt 25.000 kr.
Tusass er dog fri for ansvar, hvis bortkomsten eller beskadigelsen skyldes fejl eller forsømmelse fra afsenders side, forsendelsens beskaffenhed, manglende eller mangelfuld emballering eller forhold, som Tusass ikke kunne undgå, og hvis følger Tusass ikke kunne afværge.
Der ydes ikke erstatning for tabt fordel, afsavn, kurstab eller andre indirekte følger af skaden.
Krav om erstatning skal anmeldes til Tusass inden 12 måneder efter, at Værdipostpakken er indleveret til Tusass og bortfalder, såfremt denne frist ikke overholdes.