Gode råd om børns sikkerhed i den digitale verden

Vi lever i en digital verden - og det gør vores børn også. Vi hører ofte skræmmende historier om børn og online-risici. Men selv om den digitale verden kan have sine bagsider, så har den flere fordele end ulemper. Digital teknologi kan berige vores liv på mange måder, når det bruges korrekt. Og det er vores rolle som voksne og forældre at lære vores børn, hvordan de skal navigere i den digitale verden, så trygt og korrekt som muligt. Her er nogle gode råd til hvordan.

Skab en dialog

Bliv involveret i dit barns digitale verden. Vær engageret, åben og støttende. Del online tid med dine børn som en del af familielivet. Spil sammen, tal om deres yndlings apps, spil eller websteder. Find ud af, hvordan de fungerer, og hvad de får ud af at bruge dem. Spørg ind til deres online oplevelser, hvem de taler med, og om de har oplevet problemer. Forsikre dit barn om, at de altid kan komme til dig, uanset hvad. Tag dit barn alvorligt, hvis han eller hun rapporterer om en ubehagelig online udveksling eller oplevelse.

Sæt regler og grænser

Husk, at det er os, som forældre eller værge, der sætter grænserne for vores børn. Sæt aldersmæssige regler for enheder og online adgang med konsekvenser for at bryde dem. Mange populære apps og hjemmesider såsom YouTube, TikTok, Instagram og Snapchat har aldersbegrænsninger for at beskytte børn og unge mennesker. Tillad derfor ikke, at dit barn tilmelder sig websteder, hvis de er mindreårige eller ikke er klar.

Vær et forbillede

Vores egne digitale vaner bemærkes af børn. Det kan være lettere sagt end gjort, men det er afgørende at være opmærksom på at have en afbalanceret tilgang til at bruge teknologi selv. Vær derfor et godt forbillede og følg reglerne selv. Eller i det mindste forklare, hvorfor reglerne er forskellige for voksne. Sådan kan vi hjælpe vores børn med at navigere ansvarligt i den digitale tidsalder.

Ansvarlige borgere
i den digitale tidsalder

Pas på barnets digitale fodspor

Lær dit barn at kontrollere deres digitale fodspor. Vi efterlader spor, når vi fx søger på google, ser en video på YouTube, eller skriver informationer om os selv på vores Facebook side.

En simpel regel for yngre børn bør være, at barnet ikke skal opgive deres navn, telefonnummer eller foto, uden forældrenes eller værges godkendelse. Ældre børn, der bruger sociale netværkssider som Facebook, bør være selektive med hensyn til, hvilke personlige oplysninger og fotos de sender ud i den digitale verden.

Uanset privatlivsindstillinger, når materialet er online, kan du næsten ikke længere kontrollere, hvem der ser det, eller hvordan det bruges. Husk derfor også, at respektere dine børn og ikke dele billeder af dem uden deres tilladelse.

Vær kritisk online

Børn - lige som voksne - skal være opmærksomme på, at ikke alle oplysninger fundet online er korrekte, nøjagtige eller relevant. Lær dit barn at evaluere information, være kritisk og opmærksom på informationer og personer, der findes online.

Sådan aktiverer du forældrekontrol på iPhone

Denne vejledning hjælper dig med at opsætte forældrekontrol og begrænsninger på iPhone, så dit barn kan anvende sin mobiltelefon mere sikkert og under fastsatte rammer.

Sådan aktiverer du forældrekontrol på Android

Denne vejledning hjælper dig med at opsætte forældrekontrol og begrænsninger på Android, så dit barn kan anvende sin mobiltelefon mere sikkert og under fastsatte rammer.

Hjælp dit barn til at færdes trygt online

Ønsker du flere gode råd til, hvordan børn kan navigere trygt og fornuftigt i den digitale verden, kan du læse mere på Red Barnets hjemmeside: redbarnet.gl

Nu kan dit barn få 3GB data inkl. Tusass i udlandet med det nye børneabonnement

Perfekt til børn mellem 5 og 17 år. Opgrader til det nye børneabonnement allerede i dag.

Læs mere

Kontakt os

Tak for din henvendelse,
du bliver kontaktet indenfor 5 hverdage.
*
*
*
*
*
*
*
*