Hvad kan vi hjælpe med?

Benyt søgefeltet eller klik dig frem via menuen nedenfor.
Hvorfor er der 3D security ved min onlinebetaling

Dette gør vi, for at gøre korttransaktioner mere sikre og mindske risikoen for bedrag, ved at slå 3D security til på kortbetalinger. Udover at vi selv vil øge sikkerheden, så bliver vores kortindløsere NETS og Swedbank pålagt nye EU regler, som gør at de kan kræve at vi anvender 3D security.

For kunderne kommer det til at betyde at deres betalingskort skal være tilmeldt ”Verified by Visa” eller ”mastercard ID Check” med et mobilnummer og at der kommer et ekstra betalingsvindue. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det tilknyttede mobilnummer ikke har noget med Tusass at gøre.

Det er alene kundens bank der administrerer dette, men kunden kan selv tilmelde sig enten via netbank, med NemID i forbindelse med betaling på nettet eller ved at kontakte sin bank og bede om at få sit kort tilmeldt 3D secure. Læs mere om det her.

Hvis betalingskortet ikke er tilmeldt 3D secure, skal vi bede kunden om at gøre det. Når man forsøger at gennemføre en betaling på nettet med et ikke tilmeldt kort, så kan betalingen ikke gennemføres, uden at kunden tilmelder sit kort.

Dette kan gøres direkte fra betalingsvinduet eller på nedenstående link. Begge kræver at man har NemID.

Har kunden ikke NemID skal kunden i stedet henvende sig til sin bank.

Tilmeld 3D secure

Nordea betalingskort

Der kan være problemer med Nordea betalingskort ved betaling af Tusass abonnementer. Fejlen er undersøgt og ligger ikke hos Tusass. Oplever du problemer med dit Nordea betalingskort, bedes du kontakte din lokalbank.

Kan jeg oprette et mobil- eller internetabonnement, hvis jeg har gæld til Tusass?

Systemet vil først kreditvurdere din gældssituation, hvis du har gæld. Du kan kontakte os på Tusass, ringe til 808080 eller skrive en mail til kundeservice@tusass.gl, hvis du har brug for rådgivning.

Hvad gør jeg, hvis jeg har Akiliut-kort?

Tusass Mobil- eller internetabonnement kræver et betalingskort der kan bruges til nethandel, fordi abonnementet købes online. Du kan derfor ikke købe Tusass Mobil- eller internetabonnement, hvis du alene har Akiliut-kort. Men din bank kan tilbyde et MasterCard Debit kort som supplement til dit Akiliut-kort. MasterCard Debit kan bruges til Tusass Mobil- eller internetabonnement.

Kan jeg få betalingskvitteringer tilsendt pr. mail?

Ja, det er muligt via login i Tusass.gl, at ændre indstillinger, så du kan få tilsendt kvitteringer pr. mail.

1. Gå ind på tusass.gl og tryk på Mit Tusass (log ind øverst til højre på siden)

2. Indtast dit mobilnummer eller e-mailadresse for at logge ind

3. Indtast koden når du har modtaget den tilsendte 4 cifrede kode på sms

4. Vælg Indstillinger på venstre side af din brugerprofil og tilgå dine oplysninger

5. Nederst på siden under Notifikation, kan du tilføje 'Kvitteringer på email' og/eller 'Kvitteringer på SMS' for at modtage kvitteringerne, husk endeligt at gemme ændringer til sidst.

Hvornår skal jeg betale for mobilabonnement eller internet?

Som udgangspunkt bliver betalingen trukket den sidste bankdag på måneden. Sidste bankdage for 2024 er følgende:

Januar - onsdag den 31.

Februar - torsdag den 29.

Marts - onsdag den 27.

April - tirsdag den 30.

Maj - fredag den 31.

Juni - fredag den 28.

Juli - onsdag den 31.

August - fredag den 30.

September - mandag den 30.

Oktober - torsdag den 31.

November - fredag den 29.

December - mandag den 30.

Manglende betaling af Tusass mobil- eller internetabonnement

Man har forgæves forsøgt at trække det månedlige beløb til afregning af dit Tusass mobil- eller internetabonnement. Den manglende betaling kan skyldes følgende:

- Du har skiftet betalingskort – opdater dit betalingskort oplysninger

- Dit kort er spærret – kontakt din bank

- Der er ikke dækning på dit betalingskort

Du kan også betale dit abonnement, hvis der er dækning på din Tusass konto. Du kan optanke din Tusass konto her på hjemmesiden eller ved af køb Tusass taletid hos din forhandler.

Der er følgende konsekvenser, hvis ikke du betaler dit abonnement:

Ved manglende betaling har du fuld adgang til produktet de første 5 dage i efterfølgende måned. Fra sjette dagen har du stadig mulighed for at ringe ud, sende beskeder og have adgang til begrænset dataforbindelse, indtil du har betalt mobil- eller internetpakkens fulde pris.

Du mister først muligheden for at ringe ud og sende beskeder ved næstkommende månedsskifte.

Du kan fortsat ringe til politi, brandvæsen, sygehus mv. i hele perioden

Hvilke hastigheder bliver Tusass internet begrænset til ved manglende betaling?

30/5 Mbit til 1Mbit

10/2 Mbit til 512 Kbit

5/1 Mbit til 256 Kbit

Hvilke betalingskort kan jeg bruge som betalingsmiddel til tusass.gl?

Du kan bruge følgende betalingskort: Dankort, Visa/Dankort, MasterCard og Visa Elektron. Du kan ikke betale med Akiliut på tusass.gl.

Bemærk, at der ved betaling med debitkort, reserveres det fulde beløb hos banken til abonnementbetalingen. Hvorefter differencen refunderes efter installation af Tusass internet.

Kan jeg betale mit internet abonnement via Tusass konto?

Du kan ikke betale Tusass internet fra Tusass konto. Det er kun mobilabonnement der kan betales fra Tusass konto, når der ikke er dækning på betalingskortet.

Hvad sker der, hvis jeg ikke har betalt for min Tusass internetabonnement?

Ved manglende betaling har du fuld adgang til produktet de første 5 dage i efterfølgende måned. Fra sjette dagen har du stadig mulighed for at bruge internettet men med begrænset hastighed, indtil du har betalt abonnementet.

Du mister først muligheden for at bruge internettet ved næstkommende månedsskifte, hvor det ubetalte abonnement bliver lukket. Men du kan altid tilgå Tusass.gl og genåbne abonnementet efter de ubetalte regninger er betalt.

Kan du ikke finde det, du leder efter? Tag kontakt til os
Klik på ‘Kontakt os’ og send os dit spørgsmål. Vi besvarer dig, så snart det er muligt.
Kontakt os

Kontakt os

Tak for din henvendelse,
du bliver kontaktet indenfor 5 hverdage.
*
*
*
*
*
*
*
*